Client LoginVi kan lære meget om markedet og verden af den eksplosive stigning i guldprisen de seneste år. Det har Thomas Ditlev Wandel skrevet en kronik i Finans om. Du kan læse den ved at følge dette link eller lige nedenfor.
Er den eksplosive stigning i guldprisen udtryk for paranoia eller realisme?
Man kunne godt tro, at handelskonflikter, krige, geopolitiske omvæltninger, makroøkonomiske nedjusteringer og voksende statsgæld ikke betyder noget længere.
MSCI World er tilbage i rekordniveau, og S&P 500 er steget omtrent 5 pct. siden Donald Trump befriede USA med sine reciprokke toldsatser den 2. april.
Et sted synes investorer dog til at tage stilling. Det er i markedet for meget sikre aktiver. Det tæller bl.a. guld og schweiziske og tyske statsobligationer – og indtil for nyligt også amerikanske statsobligationer.
F.eks. er prisen på guld mere end fordoblet i værdi siden midten af 2022 og er steget omtrent 45 pct. det seneste år. Det tyder på, at investorer i de markeder føler et stigende behov for sikkerhed.
Fortællingen i aktiemarkedet er tilsyneladende, at geopolitikken ikke får betydning for virksomhedernes indtjening indenfor de næste 12 måneder, som er markedets normale tidshorisont.
Guldprisens himmelflugt bortforklares med, at guldinvestorer enten er paranoide eller jagter kortsigtede gevinster.
Den første del er direkte forkert, efter vores vurdering.
Et højere, globalt toldniveau vil i bedste fald øge inflation og dæmpe vækst. Flere og mere langtrukne geopolitiske konflikter, som den der udspiller sig i Mellemøsten lige nu, øger i bedste fald usikkerhed.
Øget usikkerhed og stagflation er ikke favorabelt for især de dele af aktiemarkedet, som trives bedst i vækstscenarier, og som delvist har drevet stigningerne siden den 2 april. Den erkendelse vil nok snart sætte ind.
Så er der den om paranoiaen.
Warren Buffett, den berømte amerikanske investor, skulle engang have udtalt, at købere af guld er frygtsomme, og at de regner med at alle andre også bliver det.
Det er her, jeg må komme med en bekendelse. Mermaid Asset Management har været køber af guld siden 2021. Vi føler os dog ikke paranoide eller særlig frygtsomme.
Investeringerne var en rationel beslutning, der skulle sprede risiko og beskytte os mod inflation og sidenhen mod geopolitik. Det er vi særdeles glade for i dag.
Det er rigtigt, at der på det seneste er kommet kortsigtede investorer ind i markedet fra bl.a. Kina og Indien, som er med til at drive guldprisen op. Men de udgør kun en lille del af det private investeringsmiljø- som udgør mindre end 30 pct. af efterspørgslen efter guld.
Jeg hælder derfor personligt mere til en tredje forklaring.
Det er, at markedet for sikre aktiver i disse år er i forandring.
Det er aktiver, som skal give beskyttelse mod inflation, performe godt i kriser, sprede risiko, skal være likvide og ikke have konkurs- eller politisk risiko.
Sådanne aktiver er der ikke så mange af. På det sidste er udbuddet endda skrumpet i takt med, at mange sikre aktiver et blevet mindre sikre.
Tysklands beslutning om at smide de finanspolitiske bånd og bruge op mod 1.000 mia. euro på bl.a. oprustning udløste det største hop i renten på landets 10-årige statsobligation siden genforeningen.
Trumps iver efter at give skattelettelser har udløst endnu en nedjustering af landets kreditværdighed og en kraftig stigning i de lange renter på amerikanske statsobligationer.
Det efterlader markedet med færre helt sikre aktiver, ihvertfald indtil stablecoins bliver en reel mulighed.
Samtidig er efterspørgslen efter sikkerhed steget.
Det kan man især mærke i Schweiz, hvor en øget efterspørgsel efter landets statsobligationer har sendt renterne under nul igen.
Det kan man også se på efterspørgslen efter guld.
Centralbanker har ifølge ECB købt dobbelt så meget guld i 2022, 2023 og 2024 i forhold til de to foregående år målt i ton.
De tegner sig nu for omtrent 25 pct. af efterspørgslen efter guld, og ejer efterhånden lige så meget i ton som under Bretton Woods, hvor dollaren var knyttet til guldprisen. Der ikke noget, der tyder på, at deres efterspørgsel er faldende.
Udviklingen i guldprisen er således delvist et produkt af den nye verdensorden, der vil producere flere negative overraskelser end den gamle – og som øger behovet for sikkerhed blandt mange investorer.
Historisk har øget efterspørgsel efter sikre aktiver ført til øget udbud. Det vil vi sikkert også se denne gang.
Men det vil tage tid. De lande, som står overfor at skulle udstede store mængder af sikre obligationer, bliver per definition mindre sikre destinationer.
Og hvad kan vi så lære af alt det her?
Bl.a. at man skal være åben overfor, at verden ændrer sig. Det gør den med hastige skridt i disse dage og paradoksalt nok allermest i det mest konservative hjørne af markedet.
Warren Buffett var en mester i at finde værdier i forandring – men han hang måske fast i stereotyperne på guldmarkedet.
