Donald Trump bruger i stigende grad amerikansk økonomi som politisk ammunition. Det svækker udsigterne for økonomien.
Det har Thomas Juul-Larsen skrevet en kronik i Dagbladet Børsen om.
Trumps seneste angreb på USA’s centralbank viser, hvordan han enten fordrejer og i værste fald forværrer problemer i økonomien for at opnå kortsigtede, politiske gevinster.
I analysen argumenterer vi for, at i takt med at USA bevæger sig ind i en ”syndebukøkonomi”, så reduceres komplekse udfordringer til simple forklaringer. Der udpeges syndere: immigranter, udlandet, statistikere – og nu centralbanken.
I denne økonomiske politisk bliver løsninger ofte kontraproduktive.
Læs hele kronikken i Børsen her eller nedenfor.
Jagten på syndebukke skaber problemer for USAs økonomi
Donald Trumps ihærdige forsøg på at fyre Lisa Cook fra centralbankens to vigtigste udvalg ikke blot underminerer troen på, at banken kan føre en uafhængig pengepolitik.
De tydeliggør også, hvordan han accelererer problemerne i økonomien for at opnå kortsigtet, politisk gevinst.
Udfordringer i økonomien bliver i stigende grad brugt som politisk ammunition og årsagssammenhænge vendes på hovedet, så de passer ind i Donald Trumps dagsorden. I stedet for at tackle problemerne, gør man dem ofte værre.
Opskriften er som følger: Trumps vælgerbase føler sig trådt på, eller også har man behov for at aflede vælgernes opmærksomhed. Han skaber derefter en forsimplet og ofte forkert fortælling om et problem i økonomien.
Centralt i problemet er ofte en agent – en gruppe mennesker, organisationer, lande eller virksomheder – som i fortællingens logik er skyld i det hele.
Dermed følger i denne syndebuk-logik, at såfremt disse agenter disciplineres til at ændre adfærd eller fjernes, så løser man problemet. Det er noget folk forstår, men det løser ofte ikke problemerne.
I en syndebukøkonomi baserer den offentlige debat sig derfor i bedste fald på volapyk. Ofte er den direkte destruktiv.
Under valgkampen lød det f.eks., at illegale immigranter var kriminelle og tog jobs fra amerikanske arbejdere. Nu er man i gang med massedeportationer.
Amerikanske arbejdere har dog ikke vist interesse for de ofte hårde og dårligt betalte jobs som nu bliver ledige i landbrug og servicesektor. Deportationerne vil derfor betyde højere priser, lavere indenlandsk produktion, færre udenlandske talenter og sikkert ikke lavere kriminalitet.
Så var det udlandets skyld, at amerikanske arbejdere ikke har fået tilstrækkelig del i den økonomiske vækst de seneste årtier. Derfor er der blevet indført sanktioner, tariffer og straftold for at tvinge produktionsjobs tilbage ind i landet.
Tariffer løser dog ikke problemerne med amerikanernes overforbrug, der giver kroniske underskud på betalingsbalancen. De forværrer blot den økonomiske ulighed og risikerer at skubbe økonomien ind i stagflation.
Da hans politik så ramte økonomien, så skyldtes det ifølge Trump statistikken, og en af landets øverste statistikere blev erstattet med en mere loyal embedsmand. Det ændrer ikke på tingenes tilstand, men vil underminere tilliden til de økonomiske nøgletal og mindske udenlandske investeringer i landet.
Syndebukøkonomien er nu kommet efter Federal Reserve (FED), fordi centralbanken ikke leverede de rentesænkninger, som Trump ønskede sig.
Trumps fortælling er, at landets økonomiske udfordringer skyldes FEDs høje renter. Så han gik efter at fyre centralbankens formand Jerome Powell. Det viste sig at være svært. Lisa Cook er tilsyneladende et nemmere offer.
De fleste af Trumps vælgere forstår ikke hvordan og hvorfor FED, gør som den gør, eller hvor vigtig en uafhængig centralbank er for en velfungerende markedsøkonomi. Men de kan lide syndebukke og lave renter.
En mere politiseret FED vil dog skabe højere, lange renter i USA end ellers, mere inflation, en svagere dollar og faldende efterspørgsel på amerikansk statsgæld. Syndebukke, der maskerer de reelle problemer i økonomien, skaber altså forudsætningen for en gældskrise.
Det er dog ikke noget, man kan mærke i aktiekurserne her og nu – næsten tværtimod fordi løsningen på mange af Trumps pseudoproblemer, har været at øge finanspolitisk stimulans.
Men under overfladen æder han grådigt af det fundament, der bærer landets økonomiske system og dermed investorernes langsigtede afkastmuligheder.
Vi er derfor optimister på amerikanske aktiers vegne i 2025. Men er lidt bekymrede derefter.
Jeg skrev i april en kronik om, at USA måske havde kurs mod bananrepublikken. Jeg havde ikke drømt om, at udviklingen ville gå så hurtigt.
