Client LoginThomas Juul-Larsen, adm. direktør og partner i Mermaid Asset Management skriver i en kronik i Dagbladet Børsen, hvordan den voksende frygt for kunstig intelligens skaber uro på aktiemarkederne.
Læs kronikken herunder eller på Børsens hjemmeside her
Efter tre års AI-eufori er investorerne gået i den modsatte grøft. Vi tror på, at spredning og sund fornuft vil vinde det kommende år.
Markedets blinde forelskelse i AI varede i næsten tre år. Det var alt for længe. Nu er den endelig falmet.
Det har de seneste uger dog udløst en klapjagt på AI-tabere. Software og MAG-7 er nede, og folk jagter i stedet HALO (heavy asset, low obsolescence), fordi deres forretning synes sværere at kopiere.
Markedet vil i sin iver efter at komme foran kurven igen også begå fejl i denne fase. Det er en mulighed for den langsigtede investor. Mere herom nedenfor.
Hos Mermaid anerkender vi AI’s transformerende kraft. AI er delvist autonom på en måde, ingen tidligere teknologi har været. Den vil udføre opgaver, vi endnu ikke forestiller os. Det er umuligt at sige, hvor den topper, især hvis man smider f.eks. kvantecomputere ind i ligningen.
Ekstreme scenarier
Men vi er der ikke endnu. Uvished skaber ekstreme scenarier.
Så når markedet sælger ud af alle advokathuse, fordi AI ved noget om jura, er det i bedste fald unuanceret.
Når softwareselskaber over en bred kam – og PE-selskaber med software i porteføljen enten som aktier eller gæld – bliver slagtet af frygt for massedød i branchen, virker det som en overreaktion. Når ejendomsudviklere falder, fordi AI vil efterlade dyre kontorlejemål uden lejere, virker det præmaturt.
Vi er enige med markedet i, at datatunge værdikæder allerede er i orkanens øje, og at teknologien vil demokratisere intelligens, hvilket kan skabe prispres i nogle brancher. Men disruption-temaet er allerede løbet langt, og vi er kun lige begyndt.
Det ligner en heksejagt fra 1600-tallet. Bedre at brænde folk på bålet for en sikkerheds skyld.
Tidligere teknologiskift har lært os, at det er en iterativ proces, og at dygtige virksomheder ofte omstiller sig. Tag f.eks. Disney, der blev stemplet som et fortidslevn, da Netflix begyndte at dominere streamingmarkedet.
Man antog, at Disney ville ende som en underleverandør. Men selskabet opsagde sine aftaler med Netflix, opbyggede streamingteknologi og brugte sit bagkatalog og Disney+ til at opnå over 100 millioner abonnenter på rekordtid.
“Stærke selskaber bliver ofte stærkere, fordi de hurtigt kan integrere den nye teknologi – hvis de altså har forstået situationens alvor“
Der har været mange ofre for disruption gennem tiden – tænk f.eks. Nokia. Men dygtige selskaber vil ofte finde en måde at forblive relevante på, hvis de er agile som Disney.
Stærke selskaber bliver ofte stærkere, fordi de hurtigt kan integrere den nye teknologi – hvis de altså har forstået situationens alvor. De fleste har nu forstået situationens alvor.
Tolker man på markedets reaktioner, banker disruption allerede på døren. Aktier i DSV tordnede ned forleden, da en lille, obskur startup postulerede, at man måske kan lave en smart ruteplanlægger med AI.
Klar til omstilling
Men det er ikke så nemt at købe sig til konkurrencekraft med AI, som markedet tror. Konkurrencefordele er ofte en kombination af mange faktorer på én gang. Konkurrence vil også flytte sig i retning af mere komplicerede opgaver.
Tidligere teknologiskift fortæller os, at det tager tid, før både udbuds- og efterspørgselssiden er klar til omstilling.
Tag eksemplet Walmart.
Selskabets aktiekurs styrtdykkede, da dotcom brast i 2000, bl.a. fordi selskabet ikke havde omdannet sig til den internetgigant, som markedet havde forventet. Aktiekursen kom ikke op på samme niveau før i 2012.
I mellemtiden havde Walmart dog opfundet sin egen hybrid mellem det fysiske og det virtuelle, som selskabet, kunder og leverandører kunne se sig i. Fra 2019 til 2025 seksdoblede selskabet sit netsalg og mere end tredoblede sin aktiekurs.
Spredning som redskab
Omstillingen med AI vil nok gå hurtigere denne gang. Men det sker ikke i morgen. Ca. 70 pct. af virksomhederne i et nyt studie fra ca. 6.000 vestlige ledere bruger i dag AI. Men lederne regner først med målbare gevinster om 3 år.
Vi tror ikke, at aktiemarkedet kan gennemskue, hvem der vinder og taber endnu. Derfor tror vi på spredning som et vigtigt redskab i porteføljen de kommende år.
Vi er også begyndt at screene investeringsevner for signaler om AI-upside og sårbarhed overfor disruption – med en AI-model lært op på lige dele historik og de bedste bud på fremtiden. Modellen er under konstant udvikling og bliver klogere i takt med, at verden udvikler sig.
Vi er derfor kritiske over for dens konklusioner og tillægger masser af sund fornuft.
Modellen kan godt lide nordiske kvalitetsselskaber, med god ledelse, solide balancer, konkurrencekraft og evne til at gøre den nye teknologi til en fordel. Hvis de samtidig signalerer agilitet, kan vi også.
Man kan kalde vores AI-strategi tematisk. Men vi bruger vores kritiske sans, spredning i porteføljerne og sunde fornuft til at manøvrere os igennem de kommende års AI-volatilitet. Det mener vi er bedre end at tage store væddemål på den ene antagelse efter den anden.
