Thomas Ditlev Wandel analyserer tegnene på, at markedet forbereder sig på en lang periode med usikkerhed under Donald Trump. Analysen kan læses i en kronik i Finans eller nedenfor.
Efter Trumps comeback: Markedernes dans med kaos er begyndt
Hvis man mangler et skud paranoia så fald i snak med en obligationsinvestor. Hvis man vil betrygges, så snak med en aktieinvestor.
Skal man afkode finansmarkedernes syn på Donald Trump – med hans geopolitiske spændinger, amerikanske enegang, aktivistiske handelspolitik og populistiske finanspolitik – så er det vigtigt at have denne simplificerede, men dog ikke helt usande karakteristik i mente.
Der er stor forskel på, hvad de to markeders reaktioner fortæller os om Trump.
Tag f.eks. da Trump forleden bad sin regering om at komme med forslag til, hvordan man kan bruge tariffer til at opnå deres politiske mål – indenfor alt fra sundhedspolitik, sikkerhedspolitik til økonomisk politik.
Det åbner for mange finurlige og uforudsigelige tariffer og skatter og dermed nye vindere og tabere på markedet.
Usikkerheden, som det forslag og mange andre tiltag allerede har givet, har ført til højere afkastforventninger nogle steder i markedet, lavere andre steder og større risikopræmier over en bred kam.
Donald Trump har allerede været hård kost for mange obligationschefer, mens de amerikanske aktiemarkeder har taget godt imod ham.
Hans valgløfter løftede forventninger til inflation og vækst i USA. De første dages udmeldinger fra det Hvide Hus har ikke grundlæggende ændret det billede.
Han har været mildere på tarifsiden, end mange frygtede. Til gengæld sablede han visse brancher hårdere end ventet.
I lande som Mexico, Canada og i eurozonen, som er meget afhængige af eksport til USA, er billedet også stadig mudret.
Mexicanske aktier er nede med omtrent 8 pct. det seneste år, mens globale aktier er oppe mere end 20 pct.
Det brede MSCI EMU, der skygger landene i den monetære union, er steget omtrent 10 pct. i samme periode, mens MSCI USA er oppe med mere end det dobbelte.
Aktier handler i store træk på forventninger om fremtidig indtjening. I USA er indtjeningsforventningerne nu højere, og investorerne er villige til at betale mere for den indtjening.
I dag betaler man i snit 60 pct. mere for en indtjeningskrone i amerikanske aktier end i europæiske. Det er den højeste præmie siden slutningen af 1980’erne og mere end tre gange så meget som gennemsnittet i samme periode.
Det er bl.a. aktiemarkedets tillidsvotum til Trump – og et mistillidsvotum til Europas evne til at stå på egne ben.
Det samme billede ser man i valutamarkederne, hvor dollaren har gjort rent bord de seneste måneder.
Den er bl.a. steget 17 pct. mod den mexicanske peso, og 5,5 pct. mod euroen siden Trump for alvor gjorde sin entré i valgkampen.
Den handler nu til omtrent 7,18 krone per dollar, men ventes af nogle analytikere at skulle op over 7,5 kroner, efterhånden som Den Europæiske Centralbank (ECB) tvinges til sænke renten i bund, mens Federal Reserve (Fed) må vente.
I markedet for statsobligationer er tabere og vindere også blevet tydeligere de seneste dage. Men her er også en ekstra dimension, der understreger den stigende usikkerhed over hele kloden.
Renterne på sikre tyske og danske 10-årige statsobligationer ligger nu på omtrent hhv. 2,5 pct. og 2,2 pct. Det er for Tysklands vedkommende mellem 0,5 og 0,75 procentpoint fra, hvor ECB ventes at indstille sine rentesænkninger.
I Frankrig er den 10-årige renten oppe i omtrent 3,5 pct., mens den i Storbritannien handlede i omtrent 4,6 pct. trods fald siden Trumps indsættelse.
Merrenten fra de helt korte til de lange obligationer og landene imellem afspejler bl.a. markedets usikkerhed omkring inflationsudviklingen, statsbudgetter og betalingsbalancer.
Her spiller den usikre geopolitik, Trumps pres for større forsvarsbudgetter, og hans vilje til at straffe via tariffer og svækkede vækstudsigter en stor rolle.
Denne risikopræmie findes nu også i det amerikanske obligationsmarked. Her er det risikoen for at Trump laver varig skade, der prises ind og ud af markedet alt efter hans seneste udtalelse.
Landets 10-årige statsrente handler til omtrent 4,57 pct. – det er nede fra sin top på 4,81 pct. forleden.
Markedet priser altså stadig højere vækst og inflation på kort sigt. På den lidt længere sigt har Trumps seneste udmeldinger givet anledning til at sænke prognoserne for begge.
De 4,57 pct. er dog stadig langt højere end de 3,6 pct., der var niveauet i september sidste år, da demokraten Kamala Harris stod stærkest i meningsmålingerne.
Det er også højere end de godt 3,75 pct., som lige nu ventes at blive Feds slutpunkt.
Risikopræmien er bl.a. udtryk for usikkerheden omkring Trumps populistiske finanspolitik og risikoen for en ny omgang inflation.
Markedet har de seneste uger svunget voldsomt med Trumps mange udmeldinger.
Det har penduleret mellem frygten for den slemme Trump, der risikerer ikke kun at køre amerikansk økonomi i grøften, og håbet om den gode, der viser mådehold de rigtige steder.
Usikkerheden er ved at gro fast på et højt niveau.
Det kan man bl.a. udlede af prisen på guld, der igen er oppe i rekordniveau.
Guld bruges til at sikre porteføljen mod fald og har på det seneste også erstattet dollars i valutareserverne hos en lang række centralbanker verden.
Noget tyder endda på, at Trump ønsker at nære uklarheden omkring hans politik.
Selvom den giver højere renter og potentielt en meget stærkere dollar – der begge modarbejder hans planer – så afholder usikkerheden også markederne fra at prise de mest negative scenarier af frygt for en politisk kovending. Det er en dans med kaos, som Trump tilsyneladende kalkulerer med, og som markedet skal indrette sig på de kommende år.