Mermaid partner Thomas Juul-Larsen leverer i en kronik i Børsen i dag en analyse af de nye Evergreen-fonde, som sænker adgangsbarriereren til Private Equity drastisk.
Kort fortalt, så mener vi, at der er stærke alternativer indenfor Private Equity allerede i de noterede markeder. Analysen kan også læses nedenfor.
Private Equity går nu efter Hr. og Fru Danmark: Pas på derude
Direkte investeringer i unoterede Private Equity fonde (PE) har været forbeholdt de rigeste.
Med udbredelsen af de såkaldte Evergreen-fonde, er PE nu blevet tilgængelig for almindelige privatinvestorer.
Fondene, der i modsætning til de traditionelle strukturer rejser penge løbende og i mindre bidder, giver på papiret menigmand adgang til høje afkast i unoterede markeder.
Snart vil man sikkert også kunne købe sig ind i andre svært tilgængelige alternative investeringer, som f.eks. Venture Capital, via Evergreens.
Mens fondene belønner sælgerne i fondsmæglerne og partnerne i managementselskaberne, så risikerer de at blive en dårlig forretning for investorer.
Ikke mindst hvis man sammenligner dem med alternativet i de noterede markeder. Her har man i mange år fået del i de høje afkast i PE, uden at blive låst inde i en fond og til en brøkdel af omkostningerne.
Indskudsgrænsen i den seneste Evergreen-fond herhjemme er på omtrent 75.000 kr. Det er en brøkdel af kravet for direkte investeringer i en traditionel PE-fond, som sagtens kan løbe op i tocifrede millionbeløb.
Man skal heller ikke låse sine penge inde i omtrent syv til 10 år som i en traditionel fond. Man kan nemlig ifølge prospekterne gå ind og ud af en Evergreen, fordi den hele tiden er likvid. På papiret!
Fondene spås derfor af sælgerne at blive et hit i detailsegmentet, som hungrer efter adgang til de unoterede markeder.
Men der er mange ’men’er’. En af dem er, at fondene er dyre.
Det koster omtrent 3,5 pct. om året for en pensionskasse at investere direkte i en PE-fond.
Det koster omtrent 4,5 pct. om året at have sine penge i den seneste Evergreen-fond solgt i Danmark, fordi fondsmægleren også skal have et gebyr.
Der skal derfor ikke skæres ret meget af afkastet, før det bliver en dårlig forretning for investorerne.
Især ikke sammenlignet med, hvad man allerede kan få via sin netbank.
F.eks. sælger Blackrock en iShares Private Equity indeksfond, der tracker 78 PE-managementselskaber fra Blackstone, 3I, Apollo til EQT. Den koster 0,75 pct. om året.
Så er der likviditeten. Det er nemlig langt fra sikkert, at man kan komme ud af en Evergreen, når man har lyst.
Nettoindløsninger i de fleste Evergreen-fonde begrænses som regel til en brøkdel af de cirkulerede aktier. Fonden har kun penge til at indløse, hvis investorer køber sig ind løbende.
Mange fonde kan derudover selv beslutte at stoppe indløsninger i flere år, hvis der f.eks. er ballade på markederne. Men det er netop i disse perioder mange privatinvestorer har mest brug for likvider.
Til sammenligning handles indeksfonden fra iShares over hele verden. Den kunne sælges øjeblikkeligt selv under finanskrisen.
Med så høje omkostninger og risikoen for at blive fanget i fonden, så må afkastet være exceptionelt højt?
Nej, ikke set i forhold til det billige, likvide alternativ.
Ifølge en dansk fondsmægler, som i dag sælger en PE Evergreen-fond herhjemme, skal investorerne forvente et afkast på omtrent 10 pct. om året efter omkostninger.
Man skal dog tage de 10 pct. med et gran salt. Afkastet fra PE til pensionskunder vurderedes til omtrent 2,6 pct. sidste år – det giver et negativt afkast på omtrent 1 pct. efter omkostninger.
Til sammenligning gav indeksfonden fra iShares, der svinger mere i takt med de globale aktiemarkeder, et afkast på 23,25 pct. efter omkostninger i 2024.
Indeksfonden fra iShares har de seneste 10 år givet et gennemsnitligt årligt afkast på næsten 14 pct. inklusive udbytter iflg. Bloomberg.
Havde man droppet risikospredning og ligesom i en Evergreen-fond købt sig ind i et enkelt managementselskab, så kunne det være gået meget bedre.
En aktie i KKR & Co. har f.eks. givet omtrent 24 pct. i EUR i gennemsnitligt årligt afkast de seneste ti år.
Købte man sig ind i svenske EQT lige efter børsnoteringen i sept. 2019, havde man tjent omtrent 29 pct. om året i snit.
Mange managementselskaber har redet højt på en bølge af penge, der er strømmet ind i PE fra institutionelle og ultrarige investorer de seneste 30 år.
Tendensen har også gavnet direkte investorer i fondene ved at tvinge værdiansættelserne på unoterede selskaber op.
Pensionskasser og statsejede investeringsfonde er i følge flere målinger dog efterhånden mættede. De ventes ikke at øge deres andel herfra.
Derved kan man måske forvente lavere afkast i iShares indeksfond i de næste 10 år, men nok også lavere værdiansættelser i de individuelle fonde.
Med mindre altså, at PE formår at skabe en ny bølge af penge fra bl.a. Hr. og Fru Danmark.
Unoterede markeder kan være attraktive for mindre privatkunder via f.eks. pensionsordninger – men Evergreen-fonde, med deres nuværende omkostningsniveau og performance, vil formentligt belønne sælgerne mere end investorerne.