Vederlagsrapport 2023


Aflønning til bestyrelse og direktion i Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Virksomhedens ledelse er aflønnet af en fast løn, samt en variabel løn som er afhængig af udviklingen i indtjening, aktiver under forvaltning, afkast på kapitalen, mm.

Beløb i t.kr
Bestyrelse:202120222023
Henrik Rossing Lønberg (formand)929292
Bo Jagd626219
Erik Holst Jørgensen2662
Frederik Steen Westenholz626262
Lykke Ogstrup Lunde19
Thomas Ditlev Wandel
– Heraf variabel
1.158
100
1.134
0
1.200
30
Direktion:
Thomas Juul-Larsen
– Heraf variabel
1.108
100
1.102
50
1.126
30

Honorar (bestyrelsen)

Bestyrelsen modtager et fast grundhonorar, som indstilles til og godkendes af generalforsamlingen. Formanden modtager et tillæg på 50% af grundhonoraret. Grundhonoraret udbetales til de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer fra medarbejderkredsen modtager ikke grundhonorar.

Løn (direktion og væsentlige risikotagere)

Direktionen og væsentlige risikotagere aflønnes med en fast løn med en mulighed for variabel løn, der dog skal opfylde kravene i Lov nr 1155 af 08/06/2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, herunder kravene i § 109. Direktionens løn forhandles årligt med bestyrelsesformanden, og øvrige ansattes løn forhandles årligt med direktionen.

Den variable løndel må højst udgøre 50% af den faste grundløn, inklusive pension for ledelsen. Den variable løndel må højst udgøre 100% af den faste grundløn, inklusive pension for ansatte med væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Herunder kan en variabel løn dog udbetales i kontantsum, såfremt den udgør maksimalt 100.000 kr. om året. En sådan undtagelse af bestemmelserne i §109 skal af bestyrelsen vurderes hvorvidt denne undtagelse er forsvarlig i forhold til virksomhedens risikoprofil. Virksomheden og bestyrelsen skal være i stand til på anmodning fra Finanstilsynet at godtgøre, hvilke hensyn der er lagt til grund for at undtage den variable løndel fra et eller flere af kravene nævnt i §12 i Bekendtgørelse nr 1242 af 10/06/2021 om lønpolitik og aflønning i fondsmæglerselskaber, mm.

Såfremt en variabel løn overstiger 100.000 kr. om året, skal minimum 50% udbetales i form af aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser i Fondsmæglerselskabet, jf. §109, stk. 1, nr. 4-5 i Lov nr. 1155 af 08/06/2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvor ejerskabet af disse aktier skal udbetales i en periode over mindst 4 år. Aktierne skal udstedes eller uddeles til en af bestyrelsen og direktionen fastsat markedskurs. Den variable løn kan undlades at blive udbetalt, hvis selskabet ikke overholder kapital- eller solvenskravene eller såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for at selskabet ikke kan overholde disse krav.

Oplysninger om fastholdelses- og fratrædelsesordninger for direktionen

Ansættelsesforholdet kan opsiges af begge Parter med de i funktionærloven gældende varsler med tillæg af 3 måneder.