Client LoginGratis AI-værktøjer kan allerede i dag gennemskue gebyrer, benchmarke afkast og analysere porteføljer på få minutter. Det giver kunder langt bedre mulighed for at udfordre deres rådgiver – og gør det sværere at gemme sig bag kompleksitet og uklare incitamenter.
Teknologien fjerner ikke behovet for formuerådgivning, især ikke for komplekse kunder. Men den vil presse branchen mod mere transparens og gøre høje honorarer sværere at forsvare.
Det hilser vi velkommen, skriver Thomas Juul-Larsen i et debatindlæg i Børsen. Læs det via dette link eller nedenfor.
Myndighederne svigtede: Nu kan AI tvinge bankerne til åbenhed
En serie artikler i Børsen og hos Forbrugerrådet Tænk har for nyligt sat fokus på høje gebyrer, tvivlsom rådgivning og ugennemskuelige incitamenter i bankernes private banking-afdelinger.
Det er ærgerligt, at vi stadig skal læse om det i 2026. Men det er heldigvis nok snart slut. Hvor tilsynsmyndighederne har fejlet, vil kunstig intelligens (AI) ændre spillereglerne i branchen fundamentalt.
En gratis AI-løsning giver i dag kunder mulighed for at analysere deres porteføljer i forhold til makroscenarier, lave udkast til en strategisk allokering baseret på deres risikovurdering, gennemskue komplekse gebyrstrukturer, benchmarke afkast, vurdere skattemæssige konsekvenser og finde aktivt AI-forvaltede fonde. Og vi er kun lige startet.
Teknologien vil ikke fjerne behovet for formuerådgivning især blandt de mere komplekse kunder. Men teknologien vil synliggøre dårlig rådgivning, give kunder viden til at udfordre deres rådgiver og tvinge branchen til at blive mere transparent.
På investeringssiden bliver beslutninger automatiseret, hvilket vil gøre merafkast og honorarer sværere at opretholde.
Vi hilser denne fremtid velkommen, fordi vi har gjort rimelige priser og transparens til kardinalpunkter. Dem som fortsat har noget at skjule eller som tager for høje gebyrer risikerer til gengæld at få nogle meget utilfredse kunder.
Traditionelt har det været en kompleks og ugennemskuelig proces at forvalte penge, især når det drejer sig om mange penge. Kunder har ofte svært ved at gennemskue, om de får den rigtige løsning til den rigtige pris.
Mange valgte – hvad de mente var den sikre løsning – nemlig bankernes private banking-afdelinger. Der er ingen tvivl om, at bankerne udfører en lang række gavnlige opgaver og at et hav af medarbejdere gør et stort stykke arbejde. Men førnævnte artikler stiller alvorlige spørgsmålstegn ved transparensen.
De aktivt forvaltede fonde i en nylig test fra Forbrugerrådet Tænk havde i gennemsnit løbende omkostninger på 1,48 pct. – stadig fem gange mere end en billig, passiv fond. En nylig rapport fra ESMA viser, at næsten halvdelen af omkostningerne i en UCITS-forening går til distribution – altså bl.a. til at betale sælgerne i bankernes privat banking-afdelinger. Gevinsten er ofte endnu større for bankerne, hvis de sælger mere illikvide – såkaldt alternative – produkter.
I starten af året faldt kurserne på en lang række noterede formueforvaltere på frygten for, at AI vi presse marginerne ned. Alt fra Amundi, DWS Group over Schroders og St James’s Place fik på puklen.
Mens den indledende panik er aftaget for de største huse, er de mere fokuserede rådgivningsvirksomheder fortsat i betydeligt minus for året. Kurserne på de banker, hvor formueforvaltning fylder meget i resultatopgørelsen, er også kommet sig.
Analysen i markedet er nok, at formueforvaltning i en storbank eller en stor forvalter ofte er tæt knyttet til andre ydelser som privat- og erhvervslån, realkredit, investment banking, pensioner etc. Det gør kundeforholdet mere “sticky,” og det er svært for kunder at flytte til en mere transparent udbyder.
Strukturerne i branchen arbejder altså stadig imod forandring.
Men AI giver myndighederne en gylden mulighed, ved at skabe pres fra kundesiden. Kan myndighederne samtidig skabe rammer for transparens og mere ensrettede incitamenter, så er der nu en chance for, at branchen rent faktisk også retter ind.
