Client LoginKun et halvt år inde i sin anden embedsperiode har Donald Trump sat enorme aftryk på finansmarkederne.
Vi mener ikke, at hans væsen og politiske projekt er positiv for verdensøkonomien – inklusiv den amerikanske – og at dele af aktiemarkedet derfor har brug for et realitetstjek.
Det har Thomas Juul-Larsen har skrevet en kronik i Børsen om. Den kan læses via linket her, eller nedenfor.
Donald Trumps aftryk på finansmarkederne er langt større, end man kan aflæse på kurserne.
Selv hvis man ser bort fra de målrettede forsøg på at svække det amerikanske demokrati, de fascistoide tendenser, alle løgnene og selvberigelsen via salg af kryptovaluta – som desværre ikke rykker markeder – så er Donald Trump stadig dårligt nyt for finansmarkedet.
Man skal ikke lade sig narre af rekorderne på aktiemarkedet. Vi ser ikke en gentagelse af hans første embedsperiode, hvor lavere skatter og mindre bureaukrati berettiget løftede aktiekurserne.
Trumps politiske projekt denne gang vil stille verdensøkonomien – deriblandt den amerikanske – dårligere.
Han har luner og dyrker uforudsigeligheden. Hans personlighed har enorm indflydelse på finansmarkederne.
Prognoser er næsten ubrugelige uden en analyse af, hvad der sker inde i hovedet på ham. Indtil midtvejsvalget har han næsten ubegrænset magt i verdens største økonomi.
Donald Trump er også polariserende. Dele af markedet mener ikke, at han er en reel trussel mod økonomien. At han ikke vil gøre, som han siger.
Andre tager ham mere bogstaveligt. De er bekymrede for, hvor det hele ender.
Selvom vi i Mermaid Asset Management ser optimistisk på især nordiske kvalitetsvirksomheder og ikke regner med en recession i USA, så hører vi til i den sidste kategori.
Trump, og de som sandsynligvis kommer efter ham, ønsker at ændre den globale verdensorden til USA’s fordel. De vil gøre det på bekostning af andres vilkår.
Trumps metoder skaber grobund for global opportunisme. Vi ser i stigende grad en sammenblanding af geopolitik og økonomi.
Helt konkret betyder det højere tariffer, en svagere dollar, flere subsidier, dårligere offentlige finanser og hyppigere økonomiske og geopolitiske chok til markedet end før.
Den svage dollar gavner amerikanske investorer i globale, dollar-baserede selskaber. Investorer i europæiske forsvarsselskaber, guld og i nordiske kvalitetsselskaber, som er ekstremt agile, er også vindere i den geopolitiske drejning.
Men stort set alle andre får det svært, hvis ikke de erkender den nye situation.
I USA er den gennemsnitlige effektive tarifsats allerede steget fra 3 pct. i januar til 18 pct. i dag. Vi kan efter den 1. august meget vel få endnu et nøk opad. Læg dertil gengældelsen fra bl.a. EU og Kina.
Det er det højeste tarifniveau i omtrent 100 år. Ingen ved med sikkerhed, hvordan det vil ramme moderne økonomier og virksomheder. Men det er næppe positivt.
Trumps skattepakke sender i følge Moody’s landets offentlige underskud mod 9 pct. af BNP i 2034. Flere steder i Europa er udviklingen også i stigende grad uholdbar.
Indtil videre er det dog kun de markeder, hvor investorer er tvunget til at have de lange briller på, der priser den nye virkelighed.
Dollaren har haft det dårligste første halvår siden 1973. Europæiske investorer ejer aktier og obligationer for næsten 7 billioner euro i USA. De har tabt 12,5 pct. siden midten af januar på valuta alene, og der kan være mere dollar-svaghed på vej.
Guld har til gengæld haft det stærkeste første halvår siden 1980 i takt med, at bl.a. centralbanker søger sikkerhed andre steder end i dollaren.
Trods de ringere vækstudsigter har presset på statsfinanser løftet de lange renter markant over det meste af verden. De korte renter er til gengæld faldet, hvor man bliver ramt af handelskrigen.
Alt dette peger mod kursfald på dyre aktier i USA, rotation ud af amerikanske aktiver og højere kreditspænd. Men vi har set det modsatte de seneste måneder.
Måske er markederne rundtossede af alle de politiske kovendinger.
Eller også tror man på, at økonomien cruiser uforstyrret igennem tariffer og geopolitiske konflikter – eller at Trump frygter uro på finansmarkederne mere, end han ønsker at opnå sine politiske mål.
Jeg tror, at det er fejlkalkuler.
Jeg tror ikke, at vi set gennemslaget i økonomien endnu. Vi er mentalt forankrede i en verdensorden, som har haft 80 år på bagen. Mange har ikke erkendt situationen fuldt ud endnu.
Trump har samtidig lært af kollapset i april. Han kan opnå mere af sin politik, hvis han ikke forhaster sig. Så han har skiftet taktik, ikke slutmål.
I sidste ende skal regningen for Trumps politik dog betales. Men det er han nok ligeglad med.
