Client LoginUndgår vi en krig med Rusland repræsenterer Europas brud med USA den største mulighed for investorer siden muren faldt i 1989. Det er analysen i en kronik, som Thomas Juul-Larsen skrev i Dagbladet Børsen forleden.
Kronikken er nedenfor:
Tvivlen er væk. Dette øjeblik er afgørende for Europa og kan muligvis endda overgå betydningen af Berlinmurens fald i 1989.
Store paradigmeskift er præget af usikkerhed og nervøsitet. Men håndteret korrekt kan de skabe enorme muligheder for investorer.
Europa har gjort det før. Berlinmurens fald blev en katalysator for vækst i årtier.
Da de Østeuropæiske lande overgik til markedsøkonomi, udnyttede vestlige virksomheder de lave omkostninger, den nye efterspørgsel og veluddannede arbejdskraft til at skabe værdi for deres aktionærer.
Vesttyskland investerede op mod 2 trillioner DM i det gamle Østtyskland (omkring 1.000 mia. euro). Private selskaber investerede ifølge nogle estimater derudover op mod 100 mia. euro fra 1990 til 2000 i Østeuropa.
Afkastet var enormt i økonomisk vækst, know how og konkurrenceevne.
Selvom dette øjeblik er et helt andet, så er mulighederne for europæiske investorer og selskaber enorme.
Men med Donald Trump i udbrud og Europa i vildrede, kan det lige nu være svært at se vejen dertil. De seneste uger har dog gjort os i markedet lidt klogere.
Da Donald Trump vandt valget, prægede en dyb pessimisme omkring Europa både rente-, valuta- og aktiemarkederne.
Denne såkaldte Trump-trade har nu delvist tabt pulsen. Kun usikkerheden og efterspørgslen efter guld står stadig stærk.
Europa skal og kan finde sine egne ben og ikke kun militært – hurtigt. USA er på vej ud ad sin egen tangent, som på sigt ikke gavner landets økonomi.
Vi aner nu mindst tre varige investeringstemaer.
- USA vil selv:
USA har erkendt sin svaghed og river aftaler med gamle partnere i stykker for kortsigtede gevinster.
Man bruger tariffer og trusler til at tvinge produktion mod USA, skabe nye skatteindtægter og få udenrigspolitisk indflydelse.
Selv hvis en ny præsident om fire år skulle trække i land, er skaden sket.
Det er uvist, hvordan de store amerikanske teknologiselskaber, der dominerer globale aktiemarkeder, bliver påvirket af det politiske kursskifte. Noget tyder på, at USA konfrontatoriske kurs blot vil intensivere konkurrencen fra bl.a. Kina.
Markedets seneste bevægelser tyder på, at det kan give dem langsigtede udfordringer.
Udviklingen også accelerere såkaldt ‘near’ og ‘friendshoring’, hvor amerikanske og udenlandske virksomheder flytter produktion til USA eller til områder, som USA betragter som venligtsindede.
I øjeblikket udgør varer fra EU og Kina ca. 30 pct. af amerikansk import.
Bevægelsen mod USA indebærer store muligheder for selskaber, der kan konkurrere, har højteknologiske produktionsprocesser eller som skaber lavere omkostninger.
J.P. Morgan estimerer, at de kommende forskydninger skaber investeringsmuligheder for op til 10.000 mia. dollar i over det næste årti.
- Europa skal selv:
EU-landene brugte sidste år ca. 326 mia. euro på forsvar – ca. 2 pct. af BNP – hvoraf en tredjedel gik til materiel.
Analysehuse forventer en fordobling af det samlede beløb i en årrække for at dække mangler samt en stigning i andelen af materielinvesteringer.
Dette øger efterspørgslen på våben, hvilket gavner både etablerede forsvarsaktier som SAAB og Kongsberg og mindre leverandører som danske Invisio.
USA’s uforudsigelige politik vil også fremme europæisk ‘near-shoring’ og rejser spørgsmålstegn til pålideligheden af amerikanske leverancer af alt fra jagerfly, computer-chips til Microsofts cloud-løsninger.
Forløbet viser også, at Europas position på den politisk-økonomiske rangstige er svækket.
Et stærkere forsvar vil ikke ændre det faktum uden også højere strukturel økonomisk vækst. Det har man nu forstået i Bruxelles, Berlin, Paris og London.
Alle ser derfor mod Draghi-planen, foreslået af den tidligere ECB-chef Mario Draghi. Den sigter mod at forbedre EU’s erhvervsklima, koordinere industripolitik og sikre kapacitet i følsomme sektorer.
Planen omfatter store investeringer i bl.a. energi og digital infrastruktur på op mod 800 mia. euro samt yderligere liberaliseringer af kapitalmarkedet.
Med Europas situation og vælgernes krisebevidsthed i mente, er der en reel chance for, at der sker noget denne gang.
Det kunne man se i Kommissionens nye energiplan, der går efter at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne markant. Ligeledes vil man sandsynligvis snart forlænge EU’s ordning, der tillader subsidier af bl.a. grønne investeringer.
Draghis plan og andre lignende planer vil øge konkurrenceevne og marginer hos dygtige europæiske selskaber i mange brancher på én gang.
De ledende tyske partier er netop blevet enige om at oprette en fond til investeringer i infrastruktur på 500 mia. euro, og har de facto fjernet loftet for, hvad man kan bruge på forsvar.
Endelig vil en varig fredsaftale i Ukraine udløse en bølge af investeringer i infrastruktur og anlæg, ligesom under genforeningen gjorde i 1990’erne.
En rapport fra 2022 satte genopbygnings- og moderniseringsomkostningerne i Ukraine til ca. 350 mia. euro. Beløbet er sandsynligvis steget markant siden.
Hvis situationen håndteres korrekt, kan dette øjeblik altså skabe kimen til en europæisk vækstperiode.
Det bekræftes også af de seneste markedsbevægelser, der viser en bred investoroptimisme for europæiske selskaber.
- Det bliver dyrt:
Men det bliver dyrt på begge sider af Atlanten.
Udsigten til gigantiske budgetunderskud og et vedvarende inflationspres holder renten på amerikanske statsobligationer oppe.
Den voksende gæld og politisk ustabilitet kan med tiden hæmme den strukturelle vækst i USA og dermed landets geopolitiske magt.
I Europa er gældsniveauet stigende og vi ser allerede spændudvidelser mellem statsobligationer fra lande med sunde og usunde finanser.
Mere forsvar, mere infrastruktur og grøn omstilling på samme tid kræver altså højere produktivitet. Ellers må man nedprioritere bl.a. velfærd.
En lempelse af Tysklands gældsbremse vil øge udbuddet af sikre statsobligationer, hvilket vil ændre den relative prissætning i markedet mellem aktier og obligationer.
Disse tendenser kan blive katalysator for højere renter og øget europæisk integration.
